Regeringen fremsætter nu en række initiativer, der skal gøre det lettere for privat virksomheder at byde ind på opgaver udbudt af den offentlige sektor.
En ny undersøgelse fra Udbudsrådet viser, at mere end hver tredje kommune end ikke overvejer, om en opgave er egnet til at blive udbudt. Det lader meget tilbage at ønske, mener Dansk Erhverv.
Udbudsrådet har netop offentliggjort en analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor, som stiller skarpt på en række områder, der i dag udfordrer øget konkurrenceudsættelse. Udbudsrådet peger på, at mere end hver tredje kommune ikke overvejer, om opgaverne er egnede til at blive udbudt.
Opgaverne skal løses bedst og billigst ”Der er en række offentlige aktører, som i udgangspunktet er imod øget konkurrenceudsættelse uden at have erfaringer med private samarbejdspartnere, og en tredjedel af kommunerne udlader helt at udbyde opgaver. Det betyder, at en række opgaver, som kunne udbydes til private leverandører, bliver løst af kommunerne selv,” siger Stinne Hjorth-Andersen, chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv. Hun fortsætter:
”Det er meget meget uheldigt, da opgaverne på den måde ikke bliver udsat for konkurrence, og vi derfor ikke får afprøvet, hvem der kan løse opgaverne bedst og billigst.”
Kun 10 procent af kommunerne undersøge fordele ved udbud Kun 10 procent af kommunerne gør sig den ulejlighed at undersøge, om der er økonomiske gevinster ved at udbyde, før beslutningen om at konkurrenceudsætte en opgave bliver truffet. ”Det er naturligvis meget problematisk, at en beslutning om at konkurrenceudsætte en given opgave ofte strander, fordi kommunen ikke har foretaget en vurdering af det økonomiske potentiale,” siger Stinne Hjorth-Andersen.
Samtidig lader regeringens strategi for fremme af offentlig-privat vente på sig, og da Udbudsrådet i dag dokumenterer, at der er store milliardbesparelser at hente ved øget udlicitering, så imødeser Dansk Erhverv et snarligt udspil fra regeringen.
Trecifret milliardbeløb ”Den offentlige sektor køber skønsmæssigt varer og tjenesteydelser hos private leverandører for et trecifret milliardbeløb årligt. Det offentlige er således langt den største indkøber i Danmark og derfor spiller konkurrenceudsættelse en meget væsentlig rolle for dansk erhvervsliv og velfærden i Danmark. Der er dog fortsat meget lang vej, før det store potentiale for besparelser i det offentlige marked for varer og tjenesteydelser er udnyttet fuldt ud,” siger Stinne Hjorth-Andersen.
Idrætsforslag en bombe under praktikpladser...
25-1-2010 - Erhverv og Økonomi
Forslag om at indføre idræt som fag på erhvervsuddannelserne er sympatisk - men kan forværre praktikpladssituationen, lyder det fra Metal- og ...Læs mere
Kunder i Coops kæder giver over en million kron...
25-1-2010 - Livsstil og Forbrug
1.288.550 kroner har kunderne i Kvickly, SuperBrugsen, DagliBrugsen og Irma givet til nødhjælpsarbejdet i Haiti på tre dage.Pengene går til de...Læs mere
Vi vil kunne se hinanden, når vi kommunikerer...
25-1-2010 - IT og Telekom
Ny dansk undersøgelse viser, at 84 procent af danske erhvervsaktive foretrækker at tale sammen over videokonference i stedet for telefonen, fo...Læs mere