I samarbejde med hjemløseavisen Hus Forbi samler rockbandet Kashmir ind til det sociale projekt Dugnad Vesterbro, der arbejder med at løse bydelens narko-relaterede problemer.
Alle fire medlemmer af rockbandet Kashmir bor på Vesterbro med første parket til bydelens mange narko-problemer. Dem vil de nu gøre noget ved. I samarbejde med hjemløseavisen Hus Forbi bortauktionerer bandet derfor det 3 x 3 meter store maleri, de selv har malet og som pryder coveret på det nye album, Trespassers.
Pengene går til det sociale projekt Dugnad Vesterbro, der med alternative løsninger tager hånd om bydelens narko-problemer. Øverst på ønskelisten står fixerum, hvor stofbrugerne kan stikke sig under ordnede og hygiejniske forhold. Desværre blokeres der politisk for idéen, og det frustrerer Kashmir.
”Vi har et politisk flertal imod fixerum med den begrundelse, at stofmisbruget dermed vil blive legaliseret. Men dermed kriminaliseres narkomanernes hele liv og færden. De vil altid føle sig forfulgt og set ned på. Vi lever altså i et samfund, hvor narkomani og misbrug eksisterer, og spørgsmålet er, om vi skal hjælpe dem eller lade dem rådne op? Jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg mener, man bør gør,” siger forsanger Kasper Eistrup i et eksklusivt interview i det nummer af Hus Forbi, der er på gaden 1. februar.
Hallo, hallo – hvor billigt kan du få det?...
2-2-2010 - Livsstil og Forbrug
Giv dine teleabonnementer et forårstjek og se hvor billigt du kan få dem. Ny prispjece fra IT- og Telestyrelsen ”Hallo, hallo – ved du hvad de...Læs mere
Jern og Maskinindustrien solgt...
2-2-2010 - Medier og Reklame
Med virkning fra den 1. februar 2010 har udgiverselskabet Ofin A/S overtaget Jern og Maskinindustrien, Proces-Teknik og Danske Fagmesser. Pr. ...Læs mere
Verdens kraftigste zoom i et kompaktkamera...
2-2-2010 - Livsstil og Forbrug
Olympus er stolt over at kunne præsentere det allernyeste i deres ultra-zoom kameraserie, der når nye højder på kompaktmarkedet. Det 14 Megapi...Læs mere