For godt et år siden startede de første lufthavnsfogeder med at konfiskere penge fra rejsende på vej ud af Danmark fra Københavns Lufthavn. Fogederne har siden indkrævet 3,8 millioner i kontanter sammen med de almindelige pantefogeder.
70.000 kroner i cool cash i håndtasken er lige lovlig meget i lommepenge til en ferie i Bangkok. Og det er her, at de nye fogeder i lufthavnene kommer på banen. De foretager nemlig udlæg, hvis folk skylder penge til SKAT og er på vej ud af landet med store pengesummer. Lufthavnsfogederne arbejder sammen med SKAT Københavns fogeder, der bliver tilkaldt, når der er store aktioner i Lufthavnen.
- Det er en effektiv måde at hjælpe skyldnere med at få nedbragt deres gæld til det offentlige. Hvis en rejsende bliver taget med mange penge på lommen, så tager vi vores del af kontanterne, inden pengene forlader landet. Er personen først kommet ud af landet, kan vi nemlig godt vinke farvel til pengene, siger viceskattedirektør Lisbeth Rasmussen, SKAT København, der er begejstret for ordningen.
3,8 millioner kroner har fogederne indkrævet siden samarbejdet kom i gang. De enkelte udlæg svinger fra 10.000 kr. og helt op til godt 350.000 kr., som en mand havde forsøgt at gemme i sin håndbagage. Andre har godt fyldte pengebælter omkring livet eller penge gemt i skoene.
Når fogederne foretager udlæg, registreres det, hvor mange penge skyldneren har haft på sig, og hvor den pågældende var på vej hen.
- Vi har på fornemmelsen, at mange af dem, som bliver taget, skal besøge familien i deres tidligere hjemland, og at pengene skal bruges til forsørgelse af familien. I andre tilfælde kan det være, at der skal investeres i udlandet. Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at betale sin gæld til det offentlige. Derfor er ordningen et effektivt supplement til vores mange andre måder at nedbringe skyldnernes gæld på, fortæller Lisbeth Rasmussen.
Hvis man ind- eller udfører mere end 10.000 EUR i kontanter, skal det anmeldes til SKAT inden afrejse.
DTU som bryghus...
8-2-2010 - Erhverv og Økonomi
En tredjesemesterstuderende ved BioTeknologi har sat sig for at skabe en bæredygtig ølproduktion. Projektet kan på sigt samle flere studieretn...Læs mere
Positiv udvikling for kvindelige ledere...
8-2-2010 - Erhverv og Økonomi
Antallet af kvindelige ledere vokser år for år, viser nye tal fra DA. I 2009 var der godt 4.200 personer mellem 25 og 34 år, der var med i led...Læs mere
Skinnerne får en tur med grovfilen...
8-2-2010 - Erhverv og Økonomi
Det koster mere end 150.000 kr. pr. nat, men så holder skinnerne længere og giver mindre støj. Fra 15. februar til 4. marts fræser Banedanmark...Læs mere