DSB og 7-Eleven har i dag underskrevet en aftale, der betyder, at omkring 80 Kort & Godt-butikker på landets stationer inden for det kommende år vil indgå i 7-Eleven-konceptet.
Aftalen indebærer, at Reitan Servicehandel Danmark – der sidder på alle franchise-aftaler for 7-Eleven i Norden – sammen med DSB investerer mere end 130 millioner kroner i at gøre Kort & Godt-butikkerne meget mere attraktive for kunderne på DSB’s stationer.
Aftalen, som i første omgang er en hensigtserklæring, er så vidt vides den største master-franchiseaftale i Danmark i nyere tid. 7-Eleven stiller koncept, indretning og markedsføring til rådighed, mens DSB fortsat vil stå for den daglige drift og ledelse af butikkerne. I cirka 80 ud af DSB’s i alt 94 Kort & Godt-butikker vil lokalerne altså blive indrettet i 7-Eleven-design og fyldes op med 7-Elevens spændende varesortiment, mens cirka 14 Kort & Godt-butikker fortsætter som hidtil.
Offensiv satsning »Det er klart en offensiv satsning fra vores side. Reitan investerer omkring 100 millioner kroner i vores butikker, og kunderne vil opleve nyt sortiment på hylderne og moderne indretning samt længere åbningstider visse steder. DSB vil fortsat have medarbejderrelationen. Vi kombinerer således 7-Elevens styrke på produktudvikling, butiksindretning og markedsføring med DSB-personalets kompetencer omkring togkundernes behov og adfærd til gavn for vores kunder. Vi ser aftalen som endnu en løftestang i bestræbelserne på over de kommende år at hente langt flere kunder over i toget til gavn for blandt andet klimaet,« siger kommerciel direktør i DSB og bestyrelsesformand i Kort & Godt A/S Mogens Jønck.
Aftalen løber i første omgang i fem år til 2014.
»Vi har siden åbningen af første butik i 1993 haft en målrettet mission om at åbne butikker på lokationer, hvor vi kan tilføre forbrugerne og nærmiljøet en værdi. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i mange år har haft et godt øje til Kort & Godt-butikkerne,« siger administrerende direktør Jesper Østergaard, Reitan Servicehandel Danmark, og tilføjer:
»Med dette samarbejde kan DSB fokusere på det, de er bedst til, mens vi med vores stærke kompetencer inden for convenience kan gøre det, vi er bedst til, nemlig at servicere forbrugerne på farten. Vi vil løfte kioskhandlen langs skinnerne med moderne indretning, et løft på eksisterende varegrupper som læsestof, bageri, kolde drikke, on the go mad og økologisk fairtrade kaffe, ligesom 7-Eleven vil introducere varegrupper, der vil være helt nye for de togrejsende.«
Medarbejderne i de nyindrettede butikker vil fortsat være ansat hos DSB’s datterselskab Kort & Godt A/S, mens administrationen af butikkerne skal effektiviseres i samarbejde med Reitan. »Det er ikke nogen hemmelighed, at Kort & Godt-butikkerne har haft det svært økonomisk de seneste år. Men i stedet for at spare os ud af dårlige salgstal, har vi valgt en offensiv tilgang og har indgået denne master-franchiseaftale med 7-Eleven, som kommer både kunder og medarbejdere til gode,« siger administrerende direktør i Kort & Godt A/S Søren Skovdal.
Konverteringen af i alt 80 butikker indledes hurtigst muligt. Målet er, at de ca. 80 Kort & Godt hedder 7-Eleven i løbet af det kommende år. På det tidspunkt vil Reitan Servicehandel Danmark således have over 200 7-Eleven butikker i Danmark. For knap tre år siden blev 7-Eleven budt inden for på udvalgte stationsbutikker langs Kystbanen, hvor 7-Eleven i dag driver 8 butikker. På Kystbanen har 7-Eleven overtaget DSB’s butikker, mens der denne gang er tale om en såkaldt master-franchiseaftale.
Første skridt mod farvel til frafald...
29-3-2010 - Erhverv og Økonomi
Nytænkning og samarbejde var nogle af nøgleordene på sidste uges konference om den kritiske mangel på praktikpladser i Københavnsområdet.Sidst...Læs mere
Hvorfor landbruget – men ikke turismen?...
29-3-2010 - Erhverv og Økonomi
Regeringen har besluttet at gennemføre en hjælpepakke til landbruget på 1 mia. kr., så landbrugets konkurrencevilkår kan blive forbedret. Camp...Læs mere
Fem comedystjerner spærres inde i butik...
29-3-2010 - Livsstil og Forbrug
I fire dage spærrer CULT fem danske, upcoming comedystjerner inde i en lukket butik i Århus centrum, sammen med alt for meget MODJO®, en skues...Læs mere