20 fynske husstande får en central rolle i et nyt toårigt projekt, der skal gøre det til en endnu bedre forretning for husejere at installere solcelleanlæg.
Selv om der allerede i dag er en betydelig økonomisk gevinst ved at få installeret et solcelleanlæg, er det ofte primært ønsket om at være miljøbevidste eller uafhængige af prisstigninger på el og energiafgifter, der får folk til at vælge solceller. Det har fra politisk hold været diskuteret at give husejerne et betydeligt større økonomisk incitament til at vælge vedvarende energikilder ved at give statsstøtte til solcelleanlæg. Men hvis man i stedet gav den reelle markedspris for den solcellegenerede el, ville husejere kunne spare mange tusinde kroner på deres elregning – helt uden statsstøtte.
Det mener en projektgruppe bestående af Energi Fyn samt de tre virksomheder BlueLimeSolar, Omada og SunSil AS. Og projektgruppen har netop fået bevilliget forskningskroner fra Energinet.dk til at bevise påstanden.
- Hvis man lige pludselig kan spare rigtig mange penge ved at have investeret i vedvarende energi, er det både en gevinst for miljøet og for husejernes pengepung, siger Tommy Lykkegaard, chef for forretningsudvikling og eksterne relationer i Energi Fyn.
Får markedsprisen for sin strøm Når en husstand får installeret et solcelleanlæg, producerer det – set over f.eks et år - el nok til at dække husstandens forbrug. Anlægget producerer mest el midt på dagen, hvor efterspørgslen er størst, og prisen på el er højest. Men som det er i dag, måler man kun, hvor meget energi det enkelte anlæg producerer – ikke hvornår det producerer det. Det betyder, at husejerne kun får en gennemsnitspris for den energi, de producerer for meget om dagen, og som skal modregnes i det elforbrug, de har om aftenen og natten. Det er med til at gøre besparelsen ved solenergi mindre, end den behøver at være.
- Fordelen ved et solcelleanlæg er, at din el er gratis, når du har betalt anlægget. Beregninger viser, at man gennemsnitligt kan spare 2000 kr. om året på elregningen ved at sætte solceller op - afhængigt af hvilken finansiering, man vælger. Og allerede fra år 1 vil udgiften være lavere end den nuværende elregning. Når vi kan registrere, hvornår og hvor meget anlægget producerer, kan husejerne få en højere pris for deres energi, og det er vores mål, at en gennemsnitsfamilie vil kunne spare yderligere omkring 20 – 25 % med solceller, siger Jørn Limann, direktør i BlueLimeSolar.
Når de 20 fynske testfamilier er fundet, vil de hver få installeret et solcelleanlæg med det mest moderne måleudstyr. Målingerne skal ligge til grund for de udregninger, som projektgruppen skal lave. Resultaterne forventes klar senest i foråret 2012, og hvis de er lige så positive, som projektgruppen forudser, vil det herefter kunne komme alle landets solcelle-ejere til gode.
Nu tager Danmark førertrøjen inden for plantebi...
30-3-2010 - Erhverv og Økonomi
LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet er nu i fuld gang med at forberede etableringen af Copenhagen Plant Science C...Læs mere
DSB kiosker laver vinderkoncept i samarbejde me...
30-3-2010 - Erhverv og Økonomi
DSB og 7-Eleven har i dag underskrevet en aftale, der betyder, at omkring 80 Kort & Godt-butikker på landets stationer inden for det kommende ...Læs mere
Siemens vinder vindmølleordre fra Canada...
30-3-2010 - Erhverv og Økonomi
Siemens Energy har modtaget en ordre på levering af 60 vindmøller til St. Joseph vindmølleparken i provinsen Manitoba, Canada. Kunden er elfor...Læs mere