Danskerne tager hul på tredjegenerations mobiltelefoni (3G)
To ud af tre nye mobilabonnementer er nu 3G-abonnementer. Antallet af 3G-abonnementer steg med 133.000 i 2. halvår 2006, mens det samlede antal mobilabonnementer steg med 207.000. Ved udgangen af 2006 er der 327.000 mobilabonnementer, som bruger et 3G-net. Det er en stigning på 68 procent på et halvt år.
Samtidig er der fortsat flere og flere danskere, der får bredbånd. Ved udgangen af 2006 var der 32 bredbåndsabonnementer pr. 100 danskere. Med denne vækst sikrede Danmark sin position fra 1. halvår 2006 som nummer 1 i verden, jf. OECD's bredbåndsstatistik, som blev offentliggjort den 23. april 2007.
"- Tallene viser, at danskerne gerne vil have og er villige til at betale for bedre, digitale tjenester. Både i form af 3G mobilkommunikation og bredbåndsforbindelser. Vi er for nylig i flere undersøgelser blevet kåret som verdens bedste it-nation, og disse nye tal vil være med til at fastholde den positive udvikling", siger videnskabsminister Helge Sander.
Også tendensen i retning af højere hastigheder på bredbåndsforbindelserne fortsætter. Næsten halvdelen af alle forbindelser har i dag en hastighed mod forbrugeren på mere end 1 Mbit/s.
Der er fortsat stor vækst i danskernes anvendelse af IP-telefoni. Der er i dag 235.000 danske IP-telefoni abonnementer, hvilket er 51 procent flere end for bare et halvt år siden. Hertil kommer brug af udenlandske udbydere som for eksempel Skype.
Der er nu også ved at komme gang i brugen af de mere avancerede mobiltjenester. Antallet af afsendte billedbeskeder (MMS) steg således markant (27 procent i forhold til 2. halvår 2005), mens dataoverførsel over mobiltelefonen steg til næsten det tredobbelte i forhold til samme periode sidste år.
Ingeniører må lægge navn til meget...
9-5-2007 - Erhverv og Økonomi
Ingeniører er en mangelvare på det danske arbejdsmarked. Hver femte danske virksomhed, der flytter produktionen til udlandet, gør det, fordi d...Læs mere
Ny højspændingsforbindelse på tværs af Storebæl...
9-5-2007 - Erhverv og Økonomi
Nu bliver der gjort klar til at forbinde Vest- og Østdanmark med en højspændingsforbindelse på tværs af Storebælt. Forbindelsen giver bedre fo...Læs mere
adServing International godt på vej mod OMX-bør...
9-5-2007 - Erhverv og Økonomi
adServing International offentliggør i dag, at selskabet ønsker at blive introduceret på OMX-børsen First North til juni 2007. Provenuet fra a...Læs mere