Mange ældre har brug for en hjælpende hånd med computer og bredbåndsforbindelse, når de vil på nettet. Ældre Sagen og TDC har derfor indledt et samarbejde, som giver foreningens medlemmer rabat, hvis de ønsker hjælp fra en TDC-tekniker til at komme på nettet. "Mange ældre er allerede kommet på nettet, men der er stadig en meget stor gruppe, som gerne vil, men tøver, fordi de ikke tør binde an med selv at installere bredbåndsforbindelsen. Vi håber, det her samarbejde kan være en hjælp til den gruppe," siger markedsdirektør Jesper Bjerre, TDC Privat.
Samarbejdet med TDC indebærer, at medlemmerne af Ældre Sagen kan bestille en tekniker fra TDC til at sørge for den rigtige opsætning på computeren, og at ADSL-modem og router bliver forbundet korrekt. I forhold til normalprisen vil foreningens medlemmer få en rabat på over 50 pct. på den samlede installation.
I de senere år har mange ældre fået adgang til nettet fra hjemmet, og ifølge de seneste opgørelser er næsten to ud af tre over 60 år i dag på nettet. Nye undersøgelser af danskernes it-færdigheder viser dog, at der stadig er en betydelig restgruppe af primært ældre, som har brug for hjælp til både at komme på nettet og til at lære at bruge computer.
"De ældre er den gruppe på nettet, der vokser hurtigst i disse år, og vi forventer, at stort set alle vores medlemmer i 2010 vil være på nettet. Vi håber, samarbejdet med TDC kan hjælpe med til at nå målet, for der er selvfølgelig mange, der kan have brug for en hjælpende hånd til at sætte forbindelsen op," siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.
Ingeniører må lægge navn til meget...
9-5-2007 - Erhverv og Økonomi
Ingeniører er en mangelvare på det danske arbejdsmarked. Hver femte danske virksomhed, der flytter produktionen til udlandet, gør det, fordi d...Læs mere
Ny højspændingsforbindelse på tværs af Storebæl...
9-5-2007 - Erhverv og Økonomi
Nu bliver der gjort klar til at forbinde Vest- og Østdanmark med en højspændingsforbindelse på tværs af Storebælt. Forbindelsen giver bedre fo...Læs mere
adServing International godt på vej mod OMX-bør...
9-5-2007 - Erhverv og Økonomi
adServing International offentliggør i dag, at selskabet ønsker at blive introduceret på OMX-børsen First North til juni 2007. Provenuet fra a...Læs mere